|
I alt 1947 ord
utmärkelse substantiv
| Singularis, ubestemt form | utmärkelse |
|---|
| Singularis, bestemt form | utmärkelsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | utmärkelser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | utmärkelserna |
|---|
| Udtale | [ut-märrk-else] |
|---|
-
udmærkelse, hædersbevisning (fx orden)
eksempel
utmärkning substantiv
| Singularis, ubestemt form | utmärkning |
|---|
| Singularis, bestemt form | utmärkningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | utmärkningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | utmärkningarna |
|---|
| Udtale | [ut-märk-ning] |
|---|
| Se også | utprickning |
|---|
-
afmærkning
eksempel
utmärkt adjektiv
| Grundform | utmärkt |
|---|
| Neutrum | utmärkt |
|---|
| Pluralis | utmärkta |
|---|
| Udtale | [ut-märkt] |
|---|
-
udmærket, fornem, dygtig, storartet m.m.
eksempel
-
som er tydeligt afmærket/angivet
eksempel
utmäta verbum
| Infinitiv | utmäta |
|---|
| Præsens | utmäter |
|---|
| Imperfektum | utmätte |
|---|
| Participium | utmätt |
|---|
| Udtale | [ut-mäta] |
|---|
| Synonym | mäta ut |
|---|
-
udmåle (fx straf)
(jura, lov og ret)
eksempel
-
Ett utmätt straff
En udmålt straf
-
Min tid här är utmätt
Min tid her er udmålt
-
udpante, foretage udpantning
utmätning substantiv
| Singularis, ubestemt form | utmätning |
|---|
| Singularis, bestemt form | utmätningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | utmätningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | utmätningarna |
|---|
| Udtale | [ut-mät-ning] |
|---|
-
udpantning, eksekution, det at tage noget af en skyldners ejendom i pant for at få et tilgodehavende
(jura, lov og ret)
eksempel
utmönstra verbum
| Infinitiv | utmönstra |
|---|
| Præsens | utmönstrar |
|---|
| Imperfektum | utmönstrade |
|---|
| Participium | utmönstrat/utmönstrad |
|---|
| Udtale | [ut-mönnstra] |
|---|
| Synonym | mönstra ut |
|---|
| Se også | gallra, sovra, sålla |
|---|
-
kassere, udskille, frasortere
eksempel
utnyttja verbum
| Infinitiv | utnyttja |
|---|
| Præsens | utnyttjar |
|---|
| Imperfektum | utnyttjade |
|---|
| Participium | utnyttjat/utnyttjad |
|---|
| Udtale | [ut-nyttja] |
|---|
| Se også | använda, bruka |
|---|
-
udnytte, benytte, bruge
eksempel
-
Den papperslösa kvinnan sökte hjälp hos en läkare som tyvärr utnyttjade hennes taskiga läge
Den papirløse kvinde søgte hjælp hos en læge, der desværre udnyttede hendes håbløse situation
-
Den lediga dagen blev utnyttjad till städning och fönsterputsning
Fridagen blev brugt til rengøring og vinduespudsning
utnyttjande substantiv
| Singularis, ubestemt form | utnyttjande |
|---|
| Singularis, bestemt form | utnyttjandet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | utnyttjanden |
|---|
| Pluralis, bestemt form | utnyttjandena |
|---|
| Udtale | [ut-nyttj-ande] |
|---|
-
udnyttelse, det at bruge en eksisterende resurse til et hensigtsmæssigt formål
-
det at bruge nogen/noget på en hensynsløs måde for at opfylde egne ønsker/behov
eksempel
-
Lars-Olofs utnyttjande av sin ställning som chef var avgjort klandervärt
Se også missbruka, otillbörlig
L. O's udnyttelse af sin stilling som chef var direkte forkasteligt
|