|
I alt 5985 ord
klanta sig verbum
| Infinitiv | klanta sig |
|---|
| Præsens | klantar sig |
|---|
| Imperfektum | klantade sig |
|---|
| Participium | klantat sig |
|---|
| Udtale | [klannta sej] |
|---|
-
dumme sig, optræde kluntet
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Ingela har som vanligt klantat sig, var snäll och hjälp henne!
I. har dummet sig som sædvanligt, vær sød og hjælp hende!
klanta till verbum
| Infinitiv | klanta till |
|---|
| Præsens | klantar till |
|---|
| Imperfektum | klantade till |
|---|
| Participium | klantat till |
|---|
| Udtale | [klannta till] |
|---|
-
forårsage problemer og lign. ved klodset adfærd/optræden
eksempel
-
Fotbollsstjärnan C.S. berättar för journalisten om natten i fyllecellen och erkänner att han nu har klantat till det igen
Fodboldstjernen C. S. fortæller til journalisten om natten i fuldecellen (fængslet) og indrømmer, at han nu atter er i vanskeligheder
klanteri substantiv
| Singularis, ubestemt form | klanteri |
|---|
| Singularis, bestemt form | klanteriet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | klanterier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | klanterierna |
|---|
| Udtale | [klannt-eri] |
|---|
-
inkompetence m.m.
eksempel
klantis substantiv
| Singularis, ubestemt form | klantis |
|---|
| Singularis, bestemt form | klantisen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | klantisar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | klantisarna |
|---|
| Udtale | [klannt-iss] |
|---|
| Synonym | klantskalle |
|---|
-
tumpet/klodset, noget mislykket person
(hverdagssprog/slang)
klantskalle substantiv
| Singularis, ubestemt form | klantskalle |
|---|
| Singularis, bestemt form | klantskallen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | klantskallar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | klantskallarna |
|---|
| Udtale | [klannt-skalle] |
|---|
| Synonym | klantis |
|---|
-
tumpet, klodset person, fladpande
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Skalle används ofta i sammansättningar för att beskriva negativa egenskaper hos någon: dumskalle, klantskalle, korkskalle, tjockskalle och tokskalle
Svensk skalle bruges tit i sammensætninger for at beskrive negative egenskaber hos nogen: fjols, klodsmajor, dumrian, tykhovedet person og tosse
klapp substantiv
| Singularis, ubestemt form | klapp |
|---|
| Singularis, bestemt form | klappen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | klappar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | klapparna |
|---|
| Udtale | [klapp] |
|---|
| Se også | klaff |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
klap, blidt slag, kærtegn
eksempel
-
dørhammer
-
(jule)gave
eksempel
klappa substantiv
| Singularis, ubestemt form | klappa |
|---|
| Singularis, bestemt form | klappan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | klappor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | klapporna |
|---|
| Udtale | [klappa] |
|---|
-
klaptræ, to korte/sammenhængslede brædder der klappes mod hinanden ved filmoptagelser
eksempel
-
Färdigdressad och mejkad just när klappan skulle gå
Omklædt, færdigsminket og klar lige da klaptræet lød
|
