|
I alt 1509 ord
expedit adjektiv
| Grundform | expedit |
|---|
| Neutrum | expedit |
|---|
| Pluralis | expedita |
|---|
| Udtale | [ekks-ped-it] |
|---|
| Se også | effektiv, flink |
|---|
-
ekspedit, ekspres, rask, hurtig/velvillig (om fx sagsbehandling/betjening)
expedition substantiv
| Singularis, ubestemt form | expedition |
|---|
| Singularis, bestemt form | expeditionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | expeditioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | expeditionerna |
|---|
| Udtale | [ekks-ped-ischon] |
|---|
-
ekspedition (videnskabelig eller militær)
eksempel
-
Polarforskaren Nordenskiölds Vega-expedition har skildrats i resebeskrivningen "Vegas färd kring Asien och Europa". Hans stora intresse var det arktiska området, och tillsammans med naturforskare genomförde han en expedition, där man vandrade på den grönländska inlandsisen
Se også Vega
Polarforskeren N's V.ekspedition er blevet skildret i rejsebeskrivelsen "V's fart rundt A. og E.". Hans store interesse var det arktiske område, og sammen med naturforskere gennemførte han en ekspedition, hvor man vandrede på den grønlandske indlandsis (A. E. Nordenskiöld 1832-1901, mineralog m.m., polarforsker; bøger om kort og kartografiens udvikling, medlem af Riksdagen m.m.; Nordenskiöldsbræen Svalbard er opkaldt efter N.)
-
Att deltaga i en polarexpedition kan vara ett farligt äventyr
At deltage i en polarekspedition kan være et farligt eventyr
-
kontor
eksempel
-
Då klassens bråkmakare infann sig på rektorsexpeditionen fick dom en rejäl åthutning
Da klassens ballademagere indfandt sig på rektors kontor, fik de en ordentlig omgang skældud
-
sted hvor man udfører administrative opgaver
sammensatte udtryk
-
pastorsexpedition; paketexpedition; rektorsexpedition
kordegnekontor; pakkeekspedition; rektors kontor
-
expeditionsaffär; expeditionsavgift; expeditionskår
ekspeditionssag; ekspeditionsgebyr; troppestyrke der opererer uden for hjemlandet;
expeditionschef substantiv
| Singularis, ubestemt form | expeditionschef |
|---|
| Singularis, bestemt form | expeditionschefen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | expeditionschefer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | expeditionscheferna |
|---|
| Udtale | [ekks-ped-ischons-schef] |
|---|
-
departementschef
(fag, profession og lign.)
expeditionsministär substantiv
| Singularis, ubestemt form | expeditionsministär |
|---|
| Singularis, bestemt form | expeditionsministären |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | expeditionsministärer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | expeditionsministärerna |
|---|
| Udtale | [ekks-ped-ischons-min-ist-är] |
|---|
| Synonym | expeditionsregering |
|---|
-
forretningsministerium, midlertidig regering
expeditionsregering substantiv
| Singularis, ubestemt form | expeditionsregering |
|---|
| Singularis, bestemt form | expeditionsregeringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | expeditionsregeringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | expeditionsregeringarna |
|---|
| Udtale | [ekks-ped-ischons-rej-er-ing] |
|---|
| Synonym | expeditionsministär |
|---|
| Se også | samlingsregering, ämbetsmannaregering |
|---|
-
forretningsministerium, midlertidig fungerende regering
eksempel
-
En expeditionsregering sköter de nödvändiga uppgifterna från det att en regering avgår tills en ny har bildats
Et forretningsministerium varetager de nødvendige opgaver i tiden fra en regering går af, indtil en ny er blevet dannet
expeditör substantiv
| Singularis, ubestemt form | expeditör |
|---|
| Singularis, bestemt form | expeditören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | expeditörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | expeditörerna |
|---|
| Udtale | [ekks-ped-it-ör] |
|---|
-
ekspeditør, person der varetager administrative sager
(fag, profession og lign.)
experiment substantiv
| Singularis, ubestemt form | experiment |
|---|
| Singularis, bestemt form | experimentet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | experiment |
|---|
| Pluralis, bestemt form | experimenten |
|---|
| Udtale | [ekks-peri-mennt] |
|---|
| Se også | försök, prov, test |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin experimentum=forsøg, afledt af experiri=erfare, prøve, latin |
|---|
-
eksperiment, (videnskabeligt) forsøg som skal vise noget/bekræte/afkræfte en bestemt antagelse/føre til en opdagelse
experimentell adjektiv
| Grundform | experimentell |
|---|
| Neutrum | experimentellt |
|---|
| Pluralis | experimentella |
|---|
| Udtale | [ekks-perri-ment-ell] |
|---|
| Synonym | eksperimental |
|---|
-
eksperimentel, eksperimental (i sammensætninger), som vedrører/udfører/er baseret på eksperimenter
|
