|
I alt 1509 ord
exklusiv adjektiv
| Grundform | exklusiv |
|---|
| Neutrum | exklusivt |
|---|
| Pluralis | exklusiva |
|---|
| Udtale | [ekks-klus-iv, ekks-klus-iv] |
|---|
| Sproglig herkomst | excludere=udelukke, latin |
|---|
-
eksklusiv, som kun få har ret til
eksempel
-
meget elegant, som koster meget/som alle ikke har råd til
eksempel
exklusivitet substantiv
| Singularis, ubestemt form | exklusivitet |
|---|
| Singularis, bestemt form | exklusiviteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | exklusiviteter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | exklusiviteterna |
|---|
| Udtale | [ekks-klus-iv-itet] |
|---|
-
eksklusivitet, det at være eksklusiv
-
ofte om genstande
eksempel
exkommunicera verbum
| Infinitiv | exkommunicera |
|---|
| Præsens | exkommunicerar |
|---|
| Imperfektum | exkommunicerade |
|---|
| Participium | exkommunicerat/exkommunicerad |
|---|
| Udtale | [ekks-kåm-munn-is-era] |
|---|
| Synonym | bannlysa |
|---|
-
ekskommunikere (ekskommunicere), bandlyse, udelukke
exkrement substantiv
| Singularis, ubestemt form | exkrement |
|---|
| Singularis, bestemt form | exkrementet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | exkrementer/exkrement |
|---|
| Pluralis, bestemt form | exkrementerna |
|---|
| Udtale | [ekks-kremennt] |
|---|
| Synonym | fekalier |
|---|
| Se også | spillning |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin excrementum, afledt af excernere=udsondre, udskille, latin |
|---|
-
ekskrement, afføring, brunlig masse af affaldsstoffer fra fordøjelsen der udtømmes gennem endetarmen
exkrementord substantiv
| Singularis, ubestemt form | exkrementord |
|---|
| Singularis, bestemt form | exkrementordet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | exkrementord |
|---|
| Pluralis, bestemt form | exkrementorden |
|---|
| Udtale | [ekks-kre-mennt-ord] |
|---|
-
latrinære gloser/ord
exkurs substantiv
| Singularis, ubestemt form | exkurs |
|---|
| Singularis, bestemt form | exkursen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | exkurser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | exkurserna |
|---|
| Udtale | [ekks-kurrs] |
|---|
| Se også | utvikning |
|---|
| Sproglig herkomst | excursus, afledt af excurrere=løbe ud, latin |
|---|
-
ekskurs, kortvarig afvigelse (fra hovedemnet)
exkursion substantiv
| Singularis, ubestemt form | exkursion |
|---|
| Singularis, bestemt form | exkursionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | exkursioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | exkursionerna |
|---|
| Udtale | [ekks-kurschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin excursio (genitiv -onis), afledt af excurrere=løbe ud, latin |
|---|
-
ekskursion, kortvarig tur/rejse hvor man besøger steder af særlig faglig/kulturel interesse, udflugt for at studere noget
|
