|
I alt 6034 ord
kippa substantiv
| Singularis, ubestemt form | kippa |
|---|
| Singularis, bestemt form | kippan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kippor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kipporna |
|---|
| Udtale | [kippa] |
|---|
| Se også | kalott |
|---|
-
jødisk kalot, lille/skålformet/tætsiddende hue der dækker det øverste af issen, bæres af jødiske mænd/drenge
(religion, mytologi, folketro)
kippavandring substantiv
| Singularis, ubestemt form | kippavandring |
|---|
| Singularis, bestemt form | kippavandringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kippavandringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kippavandringarna |
|---|
| Udtale | [kippa-vanndr-ing] |
|---|
-
antisemitisk protestvandring
eksempel
-
En kippavandring är en manifestation där deltagarna bär kippa för att visa solidaritet med judar och protestera mot antisemitism
En kippavandring er en manifestation hvor deltagerne bærer kippa for at vise solidaritet med jøder og protestere mod antisemitism
kippskodd adjektiv
| Grundform | kippskodd |
|---|
| Neutrum | kippskott |
|---|
| Pluralis | kippskodda |
|---|
| Udtale | [tjipp-skoudd] |
|---|
| Se også | kippa |
|---|
-
med skoene på men uden strømper, eller med nedtrådt hæ
kir substantiv
| Singularis, ubestemt form | kir |
|---|
| Singularis, bestemt form | kiren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [kir] |
|---|
-
solbærdrink
(drikke m.m.)
eksempel
kirgizisk adjektiv
| Grundform | kirgizisk |
|---|
| Neutrum | kirgiziskt |
|---|
| Pluralis | kirgiziska |
|---|
| Udtale | [kirgis-isk] |
|---|
-
kirgisisk
eksempel
kiromanti substantiv
| Singularis, ubestemt form | kiromanti |
|---|
| Singularis, bestemt form | kiromantin |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [kirro-mannti] |
|---|
| Synonym | handavläsning |
|---|
| Sproglig herkomst | fra kheiromantis=en der spår i hånden; sammensat af kheir (cheir)=hånd + mantis=spåmand, græsk |
|---|
-
kiromanti, kunsten at spå i hænder
eksempel
kiropraktik substantiv
| Singularis, ubestemt form | kiropraktik |
|---|
| Singularis, bestemt form | kiropraktiken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [kiro-prakkt-ik] |
|---|
| Sproglig herkomst | nydannet fremmedord; afledt af græsk kheir=hånd og praktikos=virksom, græsk |
|---|
-
kiropraktik, behandling af funktionsforstyrrelser/smerter i ryg, bækken, arme eller ben ved særlig manuel bearbejdning
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
|
