|
I alt 1825 ord
institut substantiv
| Singularis, ubestemt form | institut |
|---|
| Singularis, bestemt form | institutet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | institut |
|---|
| Pluralis, bestemt form | instituten |
|---|
| Udtale | [in-stit-ut] |
|---|
| Se også | institution |
|---|
| Sproglig herkomst | institutum=indretning, ordning, af instituere=bygge, indrette, undervise, latin |
|---|
-
institut, institution/virksomhed/lign. hvis primære opgave er forskning, uddannelse, rådgivning eller information inden for et bestemt fag/område
-
specialiseret forsknings-/undervisningssted
eksempel
-
Svenska institutet är en statlig myndighet under UD. Svenska institutets uppdrag är att skapa intresse och förtroende för Sverige utomlands. Detta görs genom samarbete i Östersjöregionen och global utveckling
Det Svenske Institut er en statslig virksomhed under Udenrigsministeriet. Instituttets opgave er at skabe interesse for og tillid til S. i udlandet. Dette gør man via samarbejde i Østersøregionen og global udvikling (Svenska kulturhuset i Paris är en filial till Svenska institutet)
-
Utrikespolitiska instituttet (UI)
Det Udenrigspolitiske Institut
-
sted hvor man få en vis type service (fx skønhedsinstitut)
institution substantiv
| Singularis, ubestemt form | institution |
|---|
| Singularis, bestemt form | institutionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | institutioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | institutionerna |
|---|
| Udtale | [inn-stit-uschon] |
|---|
| Se også | institut |
|---|
| Sproglig herkomst | institutio (genitiv -onis), afledt af instituere=bygge, indrette, undervise, latin |
|---|
-
institution, samfundets serviceorganisationer
-
universitetsinstitut
eksempel
-
institution, tradition
eksempel
institutionell adjektiv
| Grundform | institutionell |
|---|
| Neutrum | institutionellt |
|---|
| Pluralis | institutionella |
|---|
| Udtale | [nn-stit-uschon-ell] |
|---|
-
institutionel, som drejer sig om en institution
-
som drejer sig om etablerede traditioner/vedtægter/love/lign.
instormande adjektiv
| Grundform | instormande |
|---|
| Neutrum | instormande |
|---|
| Pluralis | instormande |
|---|
-
instormende
eksempel
instruera verbum
| Infinitiv | instruera |
|---|
| Præsens | instruerar |
|---|
| Imperfektum | instruerade |
|---|
| Participium | instruerat/instruerad |
|---|
| Udtale | [inn-stru-era] |
|---|
| Se også | handleda |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin instruere=bygge, indrette, undervise, latin |
|---|
-
instruere, undervise, vejlede i at gøre noget på en bestemt måde
instruktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | instruktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | instruktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | instruktioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | instruktionerna |
|---|
| Udtale | [inn-strukkschon] |
|---|
| Synonym | föreskrift |
|---|
| Se også | anvisning |
|---|
| Sproglig herkomst | instruere=ordne, undervise, latin |
|---|
-
instruktion (vhj. af tekst/billede)
-
mundtlig instruks, anvisning
instruktiv adjektiv
| Grundform | instruktiv |
|---|
| Neutrum | instruktivt |
|---|
| Pluralis | instruktiva |
|---|
| Udtale | [inn-strukkt-iv, inn-strukkt-iv] |
|---|
| Se også | lärorik |
|---|
-
instruktiv, som tydeligt/klart instruerer eller vejleder
instruktör substantiv
| Singularis, ubestemt form | instruktör |
|---|
| Singularis, bestemt form | instruktören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | instruktörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | instruktörerna |
|---|
| Udtale | [inn-strukkt-ör] |
|---|
-
instruktør, coach
(fag, profession og lign.)
eksempel
|
