|
I alt 2050 ord
opponent substantiv
| Singularis, ubestemt form | opponent |
|---|
| Singularis, bestemt form | opponenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | opponenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | opponenterna |
|---|
| Udtale | [op-pon-ennt] |
|---|
| Se også | andraopponent, respondent, tredjeopponent |
|---|
-
opponent, person som ved det mundtlige forsvar af en disputats søger at efterprøve de teser/resultater som fremlægges
eksempel
-
Ännu i mitten av 1900-talet (nittonhundra-) uppträdde vid svenska doktorsdisputationer inte bara en första och andra opponent, utan även en tredje opponent, som skulle lätta upp det akademiska allvaret med lättsamma kommentarer och skämt - en rolighetsminister
Se også rolighetsministerr
Stadigvæk i midten af 1900-tallet optrådte der ikke bare en første og en anden opponen ved svenske doktordisputatser, men også en tredje opponent som skulle kvikke den akademiske alvor op med kommentarer og morsomheder - en underholdningsminister
-
meningsmodstander, person som fremkommer med kritik af/tager afstand fra/modarbejder noget/nogen
opponera verbum
| Infinitiv | opponera |
|---|
| Præsens | opponerar |
|---|
| Imperfektum | opponerade |
|---|
| Participium | opponerat/opponerad |
|---|
| Udtale | [op-pon-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | opponere=stå op imod, modsætte sig, latin |
|---|
-
opponere, være opponent ved forsvaret af en disputats
eksempel
-
gøre indvendinger, ytre modstand mod/tage afstand fra noget
eksempel
-
Samtliga elever opponerade mot de nya reglerna
Se også frondera, protestera
Samtlige elever tog afstand fra de nye regler
opponera sig verbum
| Infinitiv | opponera sig |
|---|
| Præsens | opponerar sig |
|---|
| Imperfektum | opponerade sig |
|---|
| Participium | opponerat sig |
|---|
| Udtale | [op-pon-era sej] |
|---|
| Synonym | protestera |
|---|
-
modsætte sig, gøre indvendinger
eksempel
-
Ingen opponerade sig då förslaget presenterades
Ingen gjorde indvendinger, da forslaget blev præsenteret
opportun adjektiv
| Grundform | opportun |
|---|
| Neutrum | opportunt |
|---|
| Pluralis | opportuna |
|---|
| Udtale | [op-porrt-un] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk fra latin opportunus, af ob-=hen imod og en afledning af portus=havn, egtl.=som fører mod en havn, latin |
|---|
-
opportun, passende, belejlig, fordelagtig, gunstig
opportunism substantiv
| Singularis, ubestemt form | opportunism |
|---|
| Singularis, bestemt form | opportunismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [op-port-un-ism] |
|---|
-
opportunisme, det at tilpasse sig de herskende forhold/meninger for at kunne drage personlig fordel af det
opportunist substantiv
| Singularis, ubestemt form | opportunist |
|---|
| Singularis, bestemt form | opportunisten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | opportunister |
|---|
| Pluralis, bestemt form | opportunisterna |
|---|
| Udtale | [op-port-un-ist] |
|---|
| Synonym | kappvändare |
|---|
-
opportunist, opportunistisk person (nedsættende)
|
