|
I alt 2789 ord
anstiftan substantiv
| Singularis, ubestemt form | anstiftan |
|---|
| Singularis, bestemt form | anstiftan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ann-stifft-an] |
|---|
-
anstiftelse, forsætlig fremkaldelse/iværksættelse især af noget uønsket eller skadeligt
anstiftare substantiv
| Singularis, ubestemt form | anstiftare |
|---|
| anstiftaren/anstiftarn |
|---|
| anstiftare |
|---|
| anstiftarna |
|---|
| Udtale | [ann-stifft-are] |
|---|
-
anstifter, ophavsmand
eksempel
anstorma verbum
| Infinitiv | anstorma |
|---|
| Præsens | anstormar |
|---|
| Imperfektum | anstormade |
|---|
| Participium | anstormat |
|---|
| Udtale | [ann-stårrma] |
|---|
| Synonym | storma an |
|---|
-
storme frem, gennemføre et heftigt anfald (fx inden for sport)
-
bestorme
anstormning substantiv
| Singularis, ubestemt form | anstormning |
|---|
| Singularis, bestemt form | anstormningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | anstormningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | anstormningarna |
|---|
| Udtale | [ann-stårrm-ning] |
|---|
-
heftigt anfald/angreb, stormløb
anstruken adjektiv
| Grundform | anstruken |
|---|
| Neutrum | anstruket |
|---|
| Pluralis | anstrukna |
|---|
| Udtale | [ann-struken] |
|---|
-
som har et anstrøg af noget, præget af noget
-
med et anstrøg af uigennemskuelig (mistænkelig, tvivlsom) karakter
eksempel
anstrykning substantiv
| Singularis, ubestemt form | anstrykning |
|---|
| Singularis, bestemt form | anstrykningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | anstrykningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | anstrykningarna |
|---|
| Udtale | [ann-stryk-ning ann-stryk-ning ] |
|---|
| Se også | antydan, biton |
|---|
-
anstrøg, nuance
anstränga verbum
| Infinitiv | anstränga |
|---|
| Præsens | anstränger |
|---|
| Imperfektum | ansträngde |
|---|
| Participium | ansträngt/ansträngd |
|---|
| Udtale | [ann-stränga] |
|---|
-
anstrenge, lægge ekstra kræfter i brugen af evne/sans/legemsdel m.m.
eksempel
|
