I alt 5157 ord
ben substantiv
Singularis, ubestemt form | ben |
---|
Singularis, bestemt form | benet |
---|
Pluralis, ubestemt form | ben |
---|
Pluralis, bestemt form | benen |
---|
Udtale | [ben] |
---|
-
ben, underekstremitet
(anatomi m.m.)
eksempel
-
Långa ben, snygga ben, sträckta ben
Lange ben, pæne ben, strakte ben
-
knogle
eksempel
særlige udtryk
-
Dra benen efter sig, dra på benen
Gå meget langsomt
-
Knappt kunna stå på benen
Være meget svag/træt
-
Lägga benen på ryggen
Tage benene på nakken, løbe afsted så hurtigt man kan, stikke af
-
Röra på benen
Bruge benene, skynde sig
-
Sticka svansen mellan benen
Stikke halen mellem benene
-
Ta det långa benet före
Skynde sig
-
Ta till benen
Stikke af, bruge benene, løbe afsted
-
Vara på benen (igen)
Være kvik og rask (igen; fx efter sygdom)
-
Det man inte har i huvudet får man ha i benen
Hvad du ikke har i hovedet, må du have i benene
bena substantiv
Singularis, ubestemt form | bena |
---|
Singularis, bestemt form | benan |
---|
Pluralis, ubestemt form | benor |
---|
Pluralis, bestemt form | benorna |
---|
Udtale | [bena] |
---|
-
skilning
bena verbum
Infinitiv | bena |
---|
Præsens | benar |
---|
Imperfektum | benade |
---|
Participium | benat/benad |
---|
Udtale | [bena] |
---|
-
lave skilning
eksempel
-
udbene, fjerne ben fra fisk, kød m.m.
bena upp verbum
Infinitiv | bena upp |
---|
Præsens | benar upp |
---|
Imperfektum | benade upp |
---|
Participium | benat upp/benad upp |
---|
Udtale | [bena upp] |
---|
-
undersøge, klarlægge komplicerede forhold
eksempel
bena ut verbum
Infinitiv | bena ut |
---|
Præsens | benar ut |
---|
Imperfektum | benade ut |
---|
Participium | benat ut/benad ut |
---|
Udtale | [bena ut] |
---|
Se også | bena |
---|
-
udrede og forklare
benbildning substantiv
Singularis, ubestemt form | benbildning |
---|
Singularis, bestemt form | benbildningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | benbildningar |
---|
Pluralis, bestemt form | benbildningarna |
---|
Udtale | [ben-billd-ning] |
---|
Synonym | ossifikation |
---|
-
forbening, knogledannelse
(anatomi m.m.)
benbit substantiv
Singularis, ubestemt form | benbit |
---|
Singularis, bestemt form | benbiten |
---|
Pluralis, ubestemt form | benbitar |
---|
Pluralis, bestemt form | benbitarna |
---|
Udtale | [ben-bit] |
---|
-
knoglestykke, knoglestump
(anatomi m.m.)
|