I alt 5158 ord
bemärkt adjektiv
Grundform | bemärkt |
---|
Neutrum | bemärkt |
---|
Pluralis | bemärkta |
---|
Udtale | [be-märrkt] |
---|
Se også | bemärkt, notabel |
---|
-
bemærket, kendt for fremragende egenskaber
eksempel
bemästra verbum
Infinitiv | bemästra |
---|
Præsens | bemästrar |
---|
Imperfektum | bemästrade |
---|
Participium | bemästrat/bemästrad |
---|
Udtale | [be-mässtra] |
---|
Se også | besegra, övervinna |
---|
-
beherske, betvinge, overvinde
eksempel
bemödande substantiv
Singularis, ubestemt form | bemödande |
---|
Singularis, bestemt form | bemödandet |
---|
Pluralis, ubestemt form | bemödanden |
---|
Pluralis, bestemt form | bemödandena |
---|
Udtale | [be-möd-ande] |
---|
-
bestræbelse, anstrengelse, forsøg
bemöda sig verbum
Infinitiv | bemöda sig |
---|
Præsens | bemödar sig |
---|
Imperfektum | bemödade sig |
---|
Participium | bemödat sig |
---|
Udtale | [be-möda sej] |
---|
-
anstrenge sig, gøre sig umage
bemöta verbum
Infinitiv | bemöta |
---|
Præsens | bemöter |
---|
Imperfektum | bemötte |
---|
Participium | bemött |
---|
Udtale | [be-möta] |
---|
-
imødegå, gendrive
eksempel
-
optræde på en vis måde
eksempel
bemötande substantiv
Singularis, ubestemt form | bemötande |
---|
Singularis, bestemt form | bemötandet |
---|
Pluralis, ubestemt form | bemötanden |
---|
Pluralis, bestemt form | bemötandena |
---|
Udtale | [be-möt-ande] |
---|
-
imødegåelse, svar (på fx kritik), genmæle
-
behandling, modtagelse, måde at optræde på
eksempel
-
Betydelsen av gott bemötande är ju sådant som alla redan vet
Betydningen af en ordentlig optræden over for andre, er jo noget, som vi alle kender til
ben substantiv
Singularis, ubestemt form | ben |
---|
Singularis, bestemt form | benet |
---|
Pluralis, ubestemt form | ben |
---|
Pluralis, bestemt form | benen |
---|
Udtale | [ben] |
---|
-
ben, underekstremitet
(anatomi m.m.)
eksempel
-
Långa ben, snygga ben, sträckta ben
Lange ben, pæne ben, strakte ben
-
knogle
eksempel
særlige udtryk
-
Dra benen efter sig, dra på benen
Gå meget langsomt
-
Knappt kunna stå på benen
Være meget svag/træt
-
Lägga benen på ryggen
Tage benene på nakken, løbe afsted så hurtigt man kan, stikke af
-
Röra på benen
Bruge benene, skynde sig
-
Sticka svansen mellan benen
Stikke halen mellem benene
-
Ta det långa benet före
Skynde sig
-
Ta till benen
Stikke af, bruge benene, løbe afsted
-
Vara på benen (igen)
Være kvik og rask (igen; fx efter sygdom)
-
Det man inte har i huvudet får man ha i benen
Hvad du ikke har i hovedet, må du have i benene
bena substantiv
Singularis, ubestemt form | bena |
---|
Singularis, bestemt form | benan |
---|
Pluralis, ubestemt form | benor |
---|
Pluralis, bestemt form | benorna |
---|
Udtale | [bena] |
---|
-
skilning
|