|
I alt 1932 ord
stridsäpple substantiv
| Singularis, ubestemt form | stridsäpple |
|---|
| Singularis, bestemt form | stridsäpplet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stridsäpplen |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stridsäpplena |
|---|
| Udtale | [stridds-äpple] |
|---|
-
stridens æble
eksempel
-
'Stridsäpple' syftar på en episod i Iliaden där Paris utsågs till smakdomare i en skönhetstävling där han skulle ge ett äpple till den skönaste av de tre gudinnorna - Hera, Athena eller Afrodite
'Stridsæble' refererer til en episode i I., hvor P. blev udset til smagsdommer i en skønhedskonkurrence, hvor han skulle give et æble til den smukkeste af de tre gudinder - H., A. og A.
-
et spørgsmål der diskuteres hidsigt
stridsövning substantiv
| Singularis, ubestemt form | stridsövning |
|---|
| Singularis, bestemt form | stridsövningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stridsövningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stridsövningarna |
|---|
| Udtale | [stridds-öv-ning] |
|---|
-
stridsøvelse
(militær m.m.)
stridulation substantiv
| Singularis, ubestemt form | stridulation |
|---|
| Singularis, bestemt form | stridulationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [striddulaschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | stridulus=pibende, latin |
|---|
-
stridulation, den lyd der frembringes af insekter ved gnidning af to legemsdele mod hinanden
stridulera verbum
| Infinitiv | stridulera |
|---|
| Præsens | stridulerar |
|---|
| Imperfektum | stridulerade |
|---|
| Participium | stridulerat |
|---|
| Udtale | [striddulera] |
|---|
-
stridulere, udføre stridulation (om insekter)
(zoologi)
strigel substantiv
| Singularis, ubestemt form | strigel |
|---|
| Singularis, bestemt form | strigeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | striglar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | striglarna |
|---|
| Udtale | [strigel] |
|---|
-
strigle, barberkniv
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
eksempel
-
Bo rakar sig med tvål, borste, och strigel
B. barberer sig med sæbe, børste og ragekniv
strigla verbum
| Infinitiv | strigla |
|---|
| Præsens | striglar |
|---|
| Imperfektum | striglade |
|---|
| Participium | striglat/striglad |
|---|
| Udtale | [sstrigla] |
|---|
-
slibe (fx barberkniv), stryge
strike substantiv
| Singularis, ubestemt form | strike |
|---|
| Singularis, bestemt form | striken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | strikar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [eng. udtale] |
|---|
-
det at alle bowlingkegler vælter med en kugle
(sport, spil og leg)
strikt adjektiv
| Grundform | strikt |
|---|
| Neutrum | strikt |
|---|
| Pluralis | strikta |
|---|
| Udtale | [strikkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin strictus=streng, afledt af stringere=trække sammen, latin |
|---|
-
strikt, streng, nøjagtig, rigorøs, som nøje følger fastlagte regler/en bestemt måde at gøre noget på
eksempel
-
Strikt sekretess
Streng tavshedspligt
-
Säkerhetsåtgärderna är strikta när man flyger
Se også noggrann, rigorös, sträng
Der er strenge sikkerhedsforanstaltninger, når man flyver
-
korrekt (iflg. visse traditioner)
eksempel
-
Hon i en strikt svart klänning, han i en strikt kritstrecksrandig kostym
Se også korrekt
Hun i en stilfuld sort kjole, han i sobert nålestribet
-
stringent (fx i logiske og semantiske sammenhænge)
|
