|
I alt 1932 ord
strid substantiv
| Singularis, ubestemt form | strid |
|---|
| Singularis, bestemt form | striden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | strider |
|---|
| Pluralis, bestemt form | striderna |
|---|
| Udtale | [strid] |
|---|
-
strid, kamp, krig, slag
(militær m.m.)
eksempel
-
En israel och en palestinier som utkämpar en strid på liv och död
Se også kamp, krig, ofred
En israeler og en palæstinenser der udkæmper en strid på liv og død
-
uenighed, opgør, konflikt
eksempel
-
I en grekisk saga berättas det om striden om vem som var den vackraste av tre gudinnor. Den trojanske prinsen Paris var domare och skulle ge den vackraste gudinnan ett guldäpple. Eftersom Afrodite hade lovat Paris världens vackraste kvinna till hustru om hon (A.) vann, valde prinsen Afrodite, som fick äpplet - och han sin Helena som var den vackraste i världen
I et græsk eventyr fortælles der om striden om hvem der var den smukkeste af tre gudinder. Den trojanske prins P. var dommer og skulle overrække et guldæble til den smukkeste gudinde. Eftersom A. havde lovet P. verdens smukkeste kvinde til hustru, hvis hun (A.) vandt, valgte prinsen A., der fik æblet - og han sin H. som var den smukkeste i verden
-
En ljusskygg firma som alltid ligger i strid med myndigheterna
Et lyssky firma der altid har konflikter med myndighederne
særlige udtryk
-
Blåsa till strid
Blæse (opfordre) til kamp
-
Stå i strid med något
Være imod noget, have et modsat synspunkt
-
Ta strid för något
Kæmpe hårdt for noget man vil beholde eller få
-
En strid om ord
En strid om ord
-
Strid på kniven
Krig på kniven, meget hård konkurrence (kamp)
-
I stridens hetta
I kampens hede, når en diskussion er hidsig
strid adjektiv
| Grundform | strid |
|---|
| Neutrum | stritt |
|---|
| Pluralis | strida |
|---|
| Udtale | [strid] |
|---|
-
strid, som bevæger sig hurtigt og kraftfuldt (især om vand)
eksempel
-
bruges også i overført betydning
eksempel
-
skrap, fræk, stædig eller vanskelig at omgås (om person)
strida uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | strida |
|---|
| Præsens | strider |
|---|
| Imperfektum | stred |
|---|
| Participium | stridit |
|---|
| Udtale | [strida] |
|---|
-
stride, kæmpe
eksempel
-
Stridande krafter
Stridende kræfter
-
stå i modsætning til
eksempel
stridbar adjektiv
| Grundform | stridbar |
|---|
| Neutrum | stridbart |
|---|
| Pluralis | stridbara |
|---|
| Udtale | [strid-bar] |
|---|
-
stridbar, som er i stand til at kæmpe, krigerisk, stridslysten
-
stridbar, som gerne kæmper mod noget, som vidner om tilbøjelighed til at skabe konflikter
eksempel
stridig adjektiv
| Grundform | stridig |
|---|
| Neutrum | stridigt |
|---|
| Pluralis | stridiga |
|---|
| Udtale | [strid-ig] |
|---|
-
stridslysten
-
modstridende (fx følelser)
eksempel
-
Stridiga viljor
Modstridende viljer
særlige udtryk
-
Göra någon rangen stridig
Gøre nogen rangen stridig, forsøge at overtage en andens stilling inden for et vist område
stridis substantiv
| Singularis, ubestemt form | stridis |
|---|
| Singularis, bestemt form | stridisen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stridisar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stridisarna |
|---|
| Udtale | [strid-iss] |
|---|
-
person (fx en militærperson) der gerne vil i strid, urostifter, ballademager
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
overdrevent ambitiøs person (nedsættende)
(hverdagssprog/slang)
|
