|
I alt 2443 ord
dislokation substantiv
| Singularis, ubestemt form | dislokation |
|---|
| Singularis, bestemt form | dislokationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dislokationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dislokationerna |
|---|
| Udtale | [dis-lok-aschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin dislocare=forskyde, af dis- og locus=sted, latin |
|---|
-
dislokation, forskydning i forhold til normaltilstanden, ændring
-
nogens flytning fra et sted, fx hjemstedet, til et andet sted
eksempel
-
Myndigheterna kallade samernas tvångsförflyttning för dislokation. Samernas ord för denna tvångsåtgärd är bággojohtin
Myndighederne kaldte samernes tvangsfjernelse for 'dislokation'. Samernes ord for denne tvangsforanstaltning er bággojohtin
disparat adjektiv
| Grundform | disparat |
|---|
| Neutrum | disparat |
|---|
| Pluralis | disparata |
|---|
| Udtale | [diss-par-at] |
|---|
| Synonym | olikartad |
|---|
| Sproglig herkomst | disparatus, perf. part. af disparare=fordele, skille ad, latin |
|---|
-
disparat, af væsensforskellig karakter; sammensat af forskellige/ofte indbyrdes modstridende elementer
dispens substantiv
| Singularis, ubestemt form | dispens |
|---|
| Singularis, bestemt form | dispensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dispenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dispenserna |
|---|
| Udtale | [dis-pangs] |
|---|
| Sproglig herkomst | dispensatio (genitiv -onis)=fordeling, administration, latin |
|---|
-
dispensation, fritagelse fra bestemmelse/regel/krav m.m.
eksempel
dispenser substantiv
| Singularis, ubestemt form | dispenser |
|---|
| Singularis, bestemt form | dispensern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dispensrar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dispensrarna |
|---|
| Udtale | [dis-penser] |
|---|
-
dispenser, beholder
dispensera verbum
| Infinitiv | dispensera |
|---|
| Præsens | dispenserar |
|---|
| Imperfektum | dispenserade |
|---|
| Participium | dispenserat/dispenserad |
|---|
| Udtale | [dis-penns-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | af dis- og latin pensare=(af)veje, latin |
|---|
-
give/tillade dispensation, tillade at en almindeligt gældende bestemmelse/regel/krav /lign. ikke overholdes i et eller flere særlige tilfælde
dispergera verbum
| Infinitiv | dispergera |
|---|
| Præsens | dispergerar |
|---|
| Imperfektum | dispergerade |
|---|
| Participium | dispergerat/dispergerad |
|---|
| Udtale | [diss-perg-era] |
|---|
| Se også | sprida |
|---|
-
sprede sig på forskellige frekvenser (om fx lyd)
-
emulgere, fordele i små partikler (fx i en væske)
eksempel
dispers adjektiv
| Grundform | dispers |
|---|
| Neutrum | disperst |
|---|
| Pluralis | dispersa |
|---|
| Udtale | [diss-perrs] |
|---|
-
dispers, som findes spredt i en opløsning
dispersion substantiv
| Singularis, ubestemt form | dispersion |
|---|
| Singularis, bestemt form | dispersionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [diss-perrschon] |
|---|
-
lysets farvespredning ved brydning
-
blanding af et stof i et andet
(fysik, kemi m.m.)
-
spredning af/variation i måleværdier
|
