|
I alt 2987 ord
resonabel adjektiv
-
ræsonnabel, fornuftig, rimelig, modtagelig for argumenter
resonans substantiv
| Singularis, ubestemt form | resonans |
|---|
| Singularis, bestemt form | resonansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | resonanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | resonanserna |
|---|
| Udtale | [re-son-anns, re-son-angs] |
|---|
| Sproglig herkomst | resonare=genlyde, latin |
|---|
-
resonans, genlyd, genklang, efterklang
resonansbotten substantiv
| Singularis, ubestemt form | resonansbotten |
|---|
| Singularis, bestemt form | resonansbotten/resonansbottnen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | resonansbottnar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | resonansbottnarna |
|---|
| Udtale | [re-son-angs-båtten, re-son-anns-båtten] |
|---|
| Synonymer | klangbotten, klanglåda |
|---|
-
resonansbund, klangbund (også i overført betydning)
(musik, instrument m.m.)
resonanslåda substantiv
| Singularis, ubestemt form | resonanslåda |
|---|
| Singularis, bestemt form | resonanslådan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | resonanslådor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | resonanslådorna |
|---|
| Udtale | [e-son-angs-låda, re-son-anns-låda] |
|---|
-
resonanskasse
(musik, instrument m.m.)
eksempel
resonemang substantiv
| Singularis, ubestemt form | resonemang |
|---|
| Singularis, bestemt form | resonemanget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | resonemang |
|---|
| Pluralis, bestemt form | resonemangen |
|---|
| Udtale | [re-sone-mang] |
|---|
| Se også | diskussion, samtal |
|---|
| Sproglig herkomst | raisonnement (af raison) , fransk |
|---|
-
ræsonnement, diskussion, det at ræsonnere
eksempel
-
Inte alla hakade på lärarens resonnemang
Det var ikke alle, der ville diskutere med læreren, de tilsluttede sig ikke
resonemangsparti substantiv
| Singularis, ubestemt form | resonemangsparti |
|---|
| Singularis, bestemt form | resonemangspartiet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | resonemangspartier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | resonemangspartierna |
|---|
| Udtale | [re-sone-mangs-parti] |
|---|
| Synonym | resonemangsäktenskap |
|---|
-
fornuftsægteskab
resonera verbum
| Infinitiv | resonera |
|---|
| Præsens | resonerar |
|---|
| Imperfektum | resonerade |
|---|
| Participium | resonerat |
|---|
| Udtale | [re-son-era] |
|---|
| Se også | debattera, dryfta, överlägga |
|---|
| Sproglig herkomst | raisonner, af latin rationare, af ratio, fransk |
|---|
-
ræsonnere, diskutere, tænke logisk/fornuftigt
eksempel
resonlig adjektiv
| Grundform | resonlig |
|---|
| Neutrum | resonligt |
|---|
| Pluralis | resonliga |
|---|
| Udtale | [re-son-lig] |
|---|
| Synonym | resonabel |
|---|
-
ræsonnabel, fornuftig, rimelig
|
