|
I alt 1494 ord
erektion substantiv
| Singularis, ubestemt form | erektion |
|---|
| Singularis, bestemt form | erektionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | erektioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | erektionerna |
|---|
| Udtale | [e-rekkschon] |
|---|
| Synonymer | ståfräs, stånd |
|---|
| Sproglig herkomst | erectio=rejsning, af erigere=rejse, løfte, latin |
|---|
-
erektion, det at penis svulmer op og bliver stiv ved seksuel ophidselse, rejsning
eremit substantiv
| Singularis, ubestemt form | eremit |
|---|
| Singularis, bestemt form | eremiten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | eremiter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | eremiterna |
|---|
| Udtale | [errem-it] |
|---|
| Synonym | anakoret |
|---|
| Se også | anakoret, enstöring |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk ermite fra græsk eremites, af eremos=ensom eller eremia=ørken, græsk |
|---|
-
eremit, eneboer, person der lever i afsondrethed for at kunne samle tankerne om en gud/religiøs idé (også i overført betydning)
eksempel
eremitage substantiv
| Singularis, ubestemt form | eremitage |
|---|
| Singularis, bestemt form | eremitaget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | eremitage |
|---|
| Pluralis, bestemt form | eremitagen |
|---|
| Udtale | [errem-it-asj] |
|---|
| Synonym | jaktslott |
|---|
| Se også | eremit |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk ermitage, af ermite=eremit fra græsk eremites, af eremos=ensom eller eremia=ørken, græsk |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
eremitage, lystslot, jagtslot
(arkitektur, byggeri m.m.)
eksempel
-
På 1700-talet (sjuttonhudra-) utvecklade sig ensamt belägna jakthyddor efterhand till paviljonger med parkanläggningar eller praktfulla lustslott. Betydelsen av eremit glömdes så gott som bort
I 1700-tallet udviklede sig isoleret beliggende jagthytter efterhånden til pavilloner med haveanlæg eller pragtfulde lystslotte. Betydningen af eremit blev næsten helt glemt
eremitkräfta substantiv
| Singularis, ubestemt form | eremitkräfta |
|---|
| Singularis, bestemt form | eremitkräftan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | eremitkräftor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | eremitkräftorna |
|---|
| Udtale | [erremit-kräffta] |
|---|
-
eremitkrebs
(zoologi)
erfara uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | erfara |
|---|
| Præsens | erfar |
|---|
| Imperfektum | erfor |
|---|
| Participium | erfarit/erfaren/erfaret/erfarna |
|---|
| Udtale | [er-fara] |
|---|
-
erfare, opleve
eksempel
-
Hon har fått erfara vad som menas med IT-bubblan som sprack
Hun har måttet opleve, hvad der menes med IT-boblen, der revnede
-
få kendskab til
eksempel
erfaren adjektiv
| Grundform | erfaren |
|---|
| Neutrum | erfaret |
|---|
| Pluralis | erfarna |
|---|
| Udtale | [er-faren] |
|---|
-
erfaren, rutineret
eksempel
-
moden, fremmelig, erfaren (seksuelt)
erfarenhet substantiv
| Singularis, ubestemt form | erfarenhet |
|---|
| Singularis, bestemt form | erfarenheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | erfarenheter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | erfarenheterna |
|---|
| Udtale | [er-faren-het] |
|---|
-
erfaring, vane, rutine
eksempel
-
erfaring med livet, modenhed
-
oplevelse
eksempel
erfarenhetsgrundad adjektiv
| Grundform | erfarenhetsgrundad |
|---|
| Neutrum | erfarenhetsgrundat |
|---|
| Pluralis | erfarenhetsgrundade |
|---|
| Udtale | [er-faren-hets-grunnd-add] |
|---|
| Se også | aposteriorisk |
|---|
-
som har sit udgangspunkt i erfaringen
|
