|
I alt 3345 ord
vederböra verbum
| Infinitiv | vederböra |
|---|
| Præsens | vederbör |
|---|
| Imperfektum | - |
|---|
| Participium | - |
|---|
| Udtale | [veder-böra] |
|---|
| Se også | åligga |
|---|
-
vedkommer, påhviler (kun i præsens, i upersonlige konstruktioner)
eksempel
-
Bakom böckerna hittade vi en bunke brev adresserade 'till den det vederbör'
Omme bagved bøgerne fandt vi en bunke breve adresserede 'til den som det vedkommer', 'til rette vedkommende'
vederbörande adjektiv
| Grundform | vederbörande |
|---|
| Neutrum | vederbörande |
|---|
| Pluralis | vederbörande |
|---|
| Udtale | [veder-bör-ande] |
|---|
-
vedkommende, pågældende
eksempel
vederbörlig adjektiv
| Grundform | vederbörlig |
|---|
| Neutrum | vederbörligt |
|---|
| Pluralis | vederbörliga |
|---|
| Udtale | [veder-bör-lig] |
|---|
-
behørig, autoritativ, passende (formelt)
eksempel
-
rette, relevant
vederbörligen adverbium
-
på behørig måde, som sig hør og bør, passende
vederdöpare substantiv
| Singularis, ubestemt form | vederdöpare |
|---|
| Singularis, bestemt form | vederdöparen/vederdöparn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | vederdöpare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | vederdöparna |
|---|
| Udtale | [veder-döp-are] |
|---|
| Synonym | anabaptist |
|---|
| Sproglig herkomst | Wiedertäufer, tysk |
|---|
-
gendøber, anabaptist, tilhænger af en bevægelse i 1500-tallet som mente at reformationen ikke var gennemgribende nok
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Vederdöparna accepterade inte barndopets giltighet, men föredrog vuxendop
Gendøberne anerkendte ikke barnedåbens gyldighed, men gik ind for voksendåb
vederfaras uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | vederfaras |
|---|
| Præsens | vederfars |
|---|
| Imperfektum | vederfors |
|---|
| Participium | vederfarits |
|---|
| Udtale | [veder-far-as] |
|---|
| Synonym | komma till del |
|---|
-
vederfares, overgå, hænde
(ældre udtryk)
eksempel
-
Tolv kvinnor har vederfarits den stora äran att få Nobelpriset i litteratur, bl.a. Selma Lagerlöf
Der er overgået tolv kvinder den store ære at få Nobelprisen i litteratur, bl.a. S.L.
vedergälla verbum
| Infinitiv | vedergälla |
|---|
| Præsens | vedergäller |
|---|
| Imperfektum | vedergällde |
|---|
| Participium | vedergällt/vedergälld |
|---|
| Udtale | [veder-jälla] |
|---|
| Sproglig herkomst | weddergelden, plattysk |
|---|
-
gengælde, takke for noget
-
hævne, hævne sig
eksempel
-
Straffteorier kännetecknas av att straffet ska tjäna till att förebygga brott, att straffet är en nödvändig följd av det begångna brottet som måste vedergällas
Se også hämnas, vedergälla
Strafteorier karakteriseres af at straffen skal tjene det formål at forebygge forbrydelser, at straffen er en nødvendig følge af den begåede forbrydelse som bør hævnes
|
