I alt 5158 ord
befullmäktiga verbum
Infinitiv | befullmäktiga |
---|
Præsens | befullmäktigar |
---|
Imperfektum | befullmäktigade |
---|
Participium | befullmäktigat/befullmäktigad |
---|
Udtale | [be-full-mäkktiga] |
---|
Synonym | bemyndiga |
---|
-
give fuldmagt til
eksempel
befäl substantiv
Singularis, ubestemt form | befäl |
---|
Singularis, bestemt form | befälet |
---|
Pluralis, ubestemt form | befäl |
---|
Pluralis, bestemt form | befälen |
---|
Udtale | [be-fäl] |
---|
-
befaling, kommando, order
eksempel
-
Vem för befälet här?
Hvem bestemmer her?
-
befalingsmand/personale med ret til at lede politienhed, brandpersonale, militær enhed m.m.
(fag, profession og lign.)
befälhavande adjektiv
Grundform | befälhavande |
---|
Neutrum | befälhavande |
---|
Pluralis | befälhavande |
---|
Udtale | [be-fäl-hav-ande] |
---|
-
som befaler over
befälselev substantiv
Singularis, ubestemt form | befälselev |
---|
Singularis, bestemt form | befälseleven |
---|
Pluralis, ubestemt form | befälselever |
---|
Pluralis, bestemt form | befälseleverna |
---|
Udtale | [be-fäls-elev] |
---|
-
værnepligtig der bliver uddannet til befalingsmand
befälsgrad substantiv
Singularis, ubestemt form | befälsgrad |
---|
Singularis, bestemt form | befälsgraden |
---|
Pluralis, ubestemt form | befälsgrader |
---|
Pluralis, bestemt form | befälsgraderna |
---|
Udtale | [be-fäls-grad] |
---|
-
befalingsmandsgrad
|