|
I alt 5158 ord
befrämja verbum
| Infinitiv | befrämja |
|---|
| Præsens | befrämjar |
|---|
| Imperfektum | befrämjade |
|---|
| Participium | befrämjat/befrämjad |
|---|
| Udtale | [be-främmja] |
|---|
| Synonym | främja |
|---|
-
fremme, hjælpe, lette
befrämjande adjektiv
| Grundform | befrämjande |
|---|
| Neutrum | befrämjande |
|---|
| Pluralis | befrämjande |
|---|
| Udtale | [be-främmj-ande] |
|---|
| Synonym | promotiv |
|---|
-
som fremmer noget
befrämjare substantiv
| Singularis, ubestemt form | befrämjare |
|---|
| Singularis, bestemt form | befrämjaren/berämjarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | befrämjare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | befrämjarna |
|---|
| Udtale | [be-främmj-are] |
|---|
| Synonymer | gynnare, välgörare |
|---|
-
person der fremmer vis virksomhed
eksempel
-
Var Alfred Nobel en försvarare av krig eller en befrämjare av fred?
Se også Nobelpriset, Nobels Fredspris
Var A. N. et menneske der forsvarede krig eller et menneske der fremmede fred?
befullmäktiga verbum
| Infinitiv | befullmäktiga |
|---|
| Præsens | befullmäktigar |
|---|
| Imperfektum | befullmäktigade |
|---|
| Participium | befullmäktigat/befullmäktigad |
|---|
| Udtale | [be-full-mäkktiga] |
|---|
| Synonym | bemyndiga |
|---|
-
give fuldmagt til
eksempel
befäl substantiv
| Singularis, ubestemt form | befäl |
|---|
| Singularis, bestemt form | befälet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | befäl |
|---|
| Pluralis, bestemt form | befälen |
|---|
| Udtale | [be-fäl] |
|---|
-
befaling, kommando, order
eksempel
-
Vem för befälet här?
Hvem bestemmer her?
-
befalingsmand/personale med ret til at lede politienhed, brandpersonale, militær enhed m.m.
(fag, profession og lign.)
befälhavande adjektiv
| Grundform | befälhavande |
|---|
| Neutrum | befälhavande |
|---|
| Pluralis | befälhavande |
|---|
| Udtale | [be-fäl-hav-ande] |
|---|
-
som befaler over
|
