Sprogbro

svensk-dansk ordbog

Dagens ord

blomsterkvast
Creative Commons

I alt 1716 ord

skrapa substantiv
  1. skrabejern (hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
  2. skramme, hudafskrabning (sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
  3. røffel, irettesættelse
  4. skyskraber, højhus (hverdagssprog/slang) eksempel
sammensatte udtryk

  • bottenskrapa; degskrapa; isskrapa;

    bundskraber; dejskraber; isskraber

skrapa verbum
  1. skrabe (ofte med 'av, bort, fram, ren') eksempel
  2. lave lyde, kradse eksempel
  3. få en hudafskrabning/skramme (sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.) eksempel
særlige udtryk

  • Skrape med foten

    Gøre skrabud, optræde underdanigt (ydmygt, overdrevet ærbødigt)

skrapa ihop verbum
  1. skrabe sammen (af og til med noget besvær) eksempel
skraplott substantiv
  1. skrabelod (sport, spil og leg)
skrapning substantiv
  1. udskrabning, indgreb hvor man med et særligt skeformet instrument fjerner dele af slimhinden/polypper/abortrester fra kvindens livmoder (sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.) eksempel
skrapnos ubøjeligt substantiv
  1. skrabnæsespil (ældre udtryk)
skratt substantiv
  1. latter, grin eksempel
  2. skratten, skræppen
sammensatte udtryk

  • fånskratt; gapskratt; hånskratt

    fjollet latter; skraldelatter; hånlig latter

særlige udtryk

  • Ge till ett skratt

    Le kort og pludseligt

  • Hålla sig för skratt, inte kunna hålla sig för skratt

    Kunne lade være med at grine, ikke kunne lade være med at grine (le)

  • Kikna av skratt

    Være ved at blive kvalt af grin

  • Skrika av skratt

    Skrige af grin

  • Vika sig dubbel av skratt, ligga dubbel av skratt

    Knække sammen af grin

  • Ett gott skratt förlänger livet

    En god latter forlænger livet

  • Skrattet fastnar i halsen

    Latteren stikker i halsen

  • Full i skratt

    Som næsten ikke kan lade være med at le (grine)

skratta verbum
  1. le, grine eksempel
  2. skratte, skræppe (om dyr) eksempel
særlige udtryk

  • Skratta på sig

    Dø af grin

  • Skrattar bäst som sist

    Den der ler sidst, ler bedst