|
I alt 5146 ord
bedömningsambulans substantiv
| Singularis, ubestemt form | bedömningsambulans |
|---|
| Singularis, bestemt form | bedömningsambulansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | bedömningsambulanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | bedömningsambulanserna |
|---|
| Udtale | [be-dömm-nings-ammbul-anns] |
|---|
-
en slags 'ikke akutbil'
(transportmidler, veje m.m.)
eksempel
-
Efter akutbilen nu kommer bedömningsambulansen. Nu provar landstinget en bedömningsambulans som åker ut på larm som inte bedöms som akuta och livshotande
Efter akutbilen kommer der nu en 'vurderings'ambulance. Nu afprøver regionerne en ambulance som man kan tilkalde, når sygdomstilfældene ikke skønnes at være akutte eller livstruende
bedövning substantiv
| Singularis, ubestemt form | bedövning |
|---|
| Singularis, bestemt form | bedövningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | bedövningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | bedövningarna |
|---|
| Udtale | [be-döv-ning] |
|---|
-
bedøvelse (mod smerter)
eksempel
-
(næsten) helt bevidstløs tilstand
bedövningsmedel substantiv
| Singularis, ubestemt form | bedövningsmedel |
|---|
| Singularis, bestemt form | bedövningsmedlet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | bedövningsmedel |
|---|
| Pluralis, bestemt form | bedövningsmedlen |
|---|
-
bedøvelsesmiddel
befalla verbum
| Infinitiv | befalla |
|---|
| Præsens | befaller |
|---|
| Imperfektum | befallde |
|---|
| Participium | befallt/befalld |
|---|
| Udtale | [be-falla] |
|---|
| Se også | beordra |
|---|
-
befale, beordre
-
betro, overlade
(ældre udtryk)
eksempel
befallande adjektiv
-
befalende, bydende, myndig
eksempel
-
En befallande gest
En bydende gestus
befallning substantiv
| Singularis, ubestemt form | befallning |
|---|
| Singularis, bestemt form | befallningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | befallningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | befallningarna |
|---|
| Udtale | [be-fall-ning] |
|---|
| Synonym | order |
|---|
| Se også | påbud |
|---|
-
befaling, ordre, opfordring
eksempel
-
Ge en befallning, lyda en befallning, utföra en befallning
Give en befaling, adlyde en befaling, udføre en befaling
befallningsman substantiv
| Singularis, ubestemt form | befallningsman |
|---|
| Singularis, bestemt form | befallningsmannen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | befallningsmän |
|---|
| Pluralis, bestemt form | befallningsmännen |
|---|
| Udtale | [be-fall-nings-mann] |
|---|
-
foged
(ældre udtryk)
-
forvalter, person der er ansvarlig for arbejdet på en større landejendom
(fag, profession og lign.)
|
