|
I alt 308 ord
skrifttecken substantiv
| Singularis, ubestemt form | skrifttecken |
|---|
| Singularis bestemt form | skrifttecknet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skrifttecken |
|---|
| Pluralis bestemt form | skrifttecknen |
|---|
| Udtale | [skrifft-tekken] |
|---|
-
skrifttegn
eksempel
-
Runor är de skrifttecken som i äldre tid användes av nordiska och germanska stammar på kontinenten och i England
Runer er de skrifttegn der i ældre tid blev brugt af nordiske og germanske stammer på kontinentet og i E.
skriftväxling substantiv
| Singularis, ubestemt form | skriftväxling |
|---|
| Singularis, bestemt form | skriftväxlingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skriftväxlingar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skriftväxlingarna |
|---|
| Udtale | [skrifft-väkksl-ing] |
|---|
| Se også | brevväxling |
|---|
-
udveksling af breve mellem to parter der er uenige
skrik substantiv
| Singularis, ubestemt form | skrik |
|---|
| Singularis, bestemt form | skriket |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skrik |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skriken |
|---|
| Udtale | [skrik] |
|---|
-
skrig(en), gråd, råb
eksempel
skrika substantiv
| Singularis, ubestemt form | skrika |
|---|
| Singularis, bestemt form | skrikan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skrikor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skrikorna |
|---|
| Udtale | [skrika] |
|---|
-
skovskade
(fugle m.m.)
eksempel
skrika uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | skrika |
|---|
| Præsens | skriker |
|---|
| Imperfektum | skrek |
|---|
| Participium | skrikit |
|---|
| Udtale | [skrika] |
|---|
| Se også | vråla, tjuta |
|---|
-
skrige, råbe
eksempel
-
Magen skriker
Tarmene skriger af sult
-
Hon skrek till när någon plötsligt sparkade in dörren
Hun skreg (udstødte et skrig), da nogen pludselig sparkede døren ind
-
Skrik lagom!
Se også hoa, hojta
La' vær' med at skrige så højt!
-
skråle, hyle (om børn)
skrikhals substantiv
| Singularis, ubestemt form | skrikhals |
|---|
| Singularis, bestemt form | skrikhalsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skrikhalsar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skrikhalsarna |
|---|
| Udtale | [skrik-halls] |
|---|
-
person der ytrer sig på en højrøstet/ofte provokerende måde
skrikig adjektiv
| Grundform | skrikig |
|---|
| Neutrum | skrikigt |
|---|
| Pluralis | skrikiga |
|---|
| Udtale | [skrik-ig] |
|---|
-
skrigende (fx om farver), skingrende
eksempel
-
Sofia gillar skrikiga färger, inget grått eller beige där minsann!
S. elsker skrigende farver, ikke noget med gråt eller beige til hende
-
som græder og klager sig for meget, urolig (fx om børn)
-
som lyder højt/skingert/gennemtrængende m.m.
eksempel
-
Skrikiga röster hördes i trappuppgången
Se også gapig, gäll
Man kunne høre skrålende stemmer i trappeopgangen
|
