topp substantiv
| Singularis, ubestemt form | topp |
|---|
| Singularis, bestemt form | toppen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | toppar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | topparna |
|---|
| Udtale | [tåpp] |
|---|
| Se også | spets, toppända |
|---|
-
top, højeste/øverste del
-
den yderste top af noget
eksempel
-
Mina fingertoppar är alltid iskalla, vad kan det bero på?
Mine fingerspidser er altid iskolde, hvad mon det skyldes?
-
bedste del/øverste nivå, noget som er bedst/øverst
eksempel
-
Isas låtar ligger aldrig på Svensktoppen
I's sange ligger aldrig på S.
-
Näringslivets toppar
De tunge drenge i erhvervslivet
-
top, ærmeløs bluse
eksempel
-
kegleformet genstand/foreteelse (fx om bjerg i Rio de Janeiro)
eksempel
-
Sockertoppar, nu avlösta av bitsocker, förvarades förr i sockerskrin
Sukkertoppe, nu afløst af hugget sukker, blev tidligere opbevaret i sukkerskrin
|
