ovetande adjektiv
| Grundform | ovetande |
|---|
| Neutrum | ovetande |
|---|
| Pluralis | ovetande |
|---|
| Udtale | [o-vet-ande] |
|---|
| Se også | okunnig, oupplyst |
|---|
-
uvidende, som ikke har viden/ved besked om noget bestemt
eksempel
-
Ovetande om varandra hade Eva och Adam köpt lägenhet på samma gata
Uden at de vidste det, havde E. og A. købt lejlighed i samme gade
særlige udtryk
-
Lyckligt ovetande om något
Lykkelig uvidende om noget (der er sket, eller skal ske)
-
Mig ovetande, mig ovetandes
Uden at jeg vidste noget, kendte noget til det
|
