kummel substantiv
| Singularis, ubestemt form | kummel |
|---|
| Singularis, bestemt form | kumlet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kummel |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kumlen |
|---|
| Udtale | [kummel] |
|---|
-
stendysse, gravhøj fra bronze- eller jernalderen
eksempel
-
I (under) den yngre bronsåldern brändes den döde på bål och benresterna lades på berget under ett litet kummel
Se også röse, stenhög
I yngre bronzealder blev den døde brændt på bål, og benresterne blev lagt på bjerget under en lille stendysse
-
stenvarde, prik, sømærke
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
eksempel
kummel substantiv
| Singularis, ubestemt form | kummel |
|---|
| Singularis, bestemt form | kummeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kumlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kumlarna |
|---|
| Udtale | [kummel] |
|---|
-
kulmule, lang/smal torskefisk (tilhører kulmulefamilien)
(fisk m.m.)
eksempel
-
Vi äter ofta kummel, helst grillad - det smakar gott!
Vi spiser tit kulmule, men helst grillet - det smager godt!
|
