klander substantiv
| Singularis, ubestemt form | klander |
|---|
| Singularis, bestemt form | klandret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [klannder] |
|---|
| Se også | ogillande |
|---|
-
klandring, bebrejdelse, kritik (modsat ros)
eksempel
-
Byråchefen fick klander för sitt sätt att sköta saken
Se også anmärkning, förebråelse
Kontorchefen blev udsat for kritik for sin måde at varetage sagen
-
indsigelse, protest
(jura, lov og ret)
|
