grunda verbum
Infinitiv | grunda |
---|
Præsens | grundar |
---|
Imperfektum | grundade |
---|
Participium | grundat/grundad |
---|
Udtale | [grunnda] |
---|
-
grundlægge, indstifte, indrette
eksempel
-
have sit udgangspunkt i
eksempel
-
Ylva grundar sina åsikter på vad partiboken säger
Se også basera
Y's synspunkter bunder i det, der står i partibogen
-
grunde (om fx maling)
eksempel
|