anomi substantiv
Singularis, ubestemt form | anomi |
---|
Singularis, bestemt form | anomin |
---|
Pluralis, ubestemt form | anomier |
---|
Pluralis, bestemt form | anomierna |
---|
Udtale | [a-nomi] |
---|
Synonym | normlöshet |
---|
Se også | laglöshet, strukturlöshet |
---|
Sproglig herkomst | nomos, græsk |
---|
-
anomi, fravær/svækkelse af fælles normer for adfærd i et samfund med deraf følgende følelse af usikkerhed/opløsning
eksempel
-
Anomi, ett begrepp för normlöshet i samhället som refererar till den franske sociologen É. Durkheim
Anomi, et begreb for manglende fælles normer i et samfund, der kan henføres til den franske sociolog É. D. (1858-1917, samfundsforsker, en af sociologiens grundlæggere)
|