|
Kategori: ældre udtryk
investitur substantiv
| Singularis, ubestemt form | investitur |
|---|
| Singularis, bestemt form | investituren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [inn-vesst-it-ur] |
|---|
-
investitur, indsættelse af pave i embedet
(ældre udtryk)
eksempel
-
Vid en investitur överräcktes även värdighetstecken - symboler på kyrklig och världslig makt
Ved en investitur blev der også overrakt værdighedstegn - symboler på kirkelig og verdslig magt
-
Konflikter mellan påve och kejsare var vanliga förr. Det handlade om kyrkliga ämbetstillsättningar - en investiturstrid
Konflikter mellem pave og kejser var almindelige før. Det handlede om kirkelige embedsudnævnelser - en investiturstrid
inäga substantiv
| Singularis, ubestemt form | inäga |
|---|
| Singularis, bestemt form | inägan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | inägor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | inägorna |
|---|
| Udtale | [inn-äga] |
|---|
| Se også | utäga |
|---|
-
indmark, dyrket mark/eng i nærheden af gård
(ældre udtryk)
israelit substantiv
| Singularis, ubestemt form | israelit |
|---|
| Singularis, bestemt form | israeliten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | israeliter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | israeliterna |
|---|
| Udtale | [israel-it] |
|---|
| Sproglig herkomst | hebraisk Yishra-el, der er af uvis betydning (var iflg. Det Gamle Testamente patriarken Jakobs andet navn) , hebraisk (hebræisk) |
|---|
-
israelit, jøde i det gamle Israel, hebræer
(ældre udtryk)
eksempel
-
En israelit var enligt Gamla testamentet en efterkommande till patriarken Jakob och bodde i forntidens hebreiska nation Israel
En israelit var ifølge Det Gamle Testamente en efterkommer af patriarken Jakob og boede i oldtidens hebræiske nation I.
ity adverbium
-
derfor
(ældre udtryk)
eksempel
-
Ity (därför) som adverb och ity (därför att) som konjunktion är numera inte så vanliga i dagligt tal
Thi (derfor) som adverbium og thi (derfor, for) som konjunktion er nu til dags ikke så almindelige i daglig tale
jarl substantiv
| Singularis, ubestemt form | jarl |
|---|
| Singularis, bestemt form | jarlen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | jarlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | jarlarna |
|---|
| Udtale | [jarl] |
|---|
| Sproglig herkomst | norrønt jarl, engelsk earl (vist afledt af navnet på den germanske stamme erulerne, herulerne), oldnordisk |
|---|
-
titel for kongens højeste embedsmand i vikingetid/i middelalderen (regerede over et større landområde), kongelig embedsmand
(ældre udtryk)
eksempel
-
Birger jarl, regerande riksjarl, styrde Sverige 1248–1266 (tolvhundrafyrtioåtta-tolvhundrasextiosex). Han är begravd i Varnhems Kloster. En av hans söner var Magnus Ladulås
Birger jarl, regerende rigsjarl, styrede S. 1248–1266. Han er begravet i Varnhems Kloster. En af hans sønner var Magnus Ladelås
|
