I alt 2 ord
accent substantiv
Singularis, ubestemt form | accent |
---|
Singularis, bestemt form | accenten |
---|
Pluralis, ubestemt form | accenter |
---|
Pluralis, bestemt form | accenterna |
---|
Udtale | [akk-sent] |
---|
Sproglig herkomst | fra latin accentus, af accinere (tidl. ad-canere) synge til, latin |
---|
-
accent, afvigende/fremmedartede udtaletræk der røber at den talende kommer fra et andet land/en anden egn
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
trykaccent, betoning, måde at tale et sprog på (fx dansk), med den karakteristiske rytme/intonation m.m.
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Var ligger trycket, på första eller andra stavelsen?
Se også betoning, tryck
Hvor liggger trykket, på første eller anden stavelse?
særlige udtryk
-
Akut accent
Svenske enstavelsesord har akut accent (bil, hus). Tostavelsesord kan have akut accent (tryk på første stavelse: segel=sejl)
-
Grav accent
Svenske tostavelsesord kan have grav accent (omtrent lige megen betoning på begge stavelser: spegel=spejl). Svenske flerstavelsesord har grav accent (fordelt tryk)
accentuera verbum
Infinitiv | accentuera |
---|
Præsens | accentuerar |
---|
Imperfektum | accentuerade |
---|
Participium | accentuerat/accentuerad |
---|
Udtale | [akk-sentu-era] |
---|
-
accentuere, fremhæve/understrege
eksempel
-
betone
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Många svenskar accentuerar danska namn helt fel, det heter inte Roskilde, men Roskilde
Se også betona
Mange svenskere betoner danske navne helt forkert, det hedder ikke RosKILDE, men ROSkilde
|