absurd adjektiv
Grundform | absurd |
---|
Neutrum | absurt |
---|
Pluralis | absurda |
---|
Udtale | [abb-sourd] |
---|
Se også | befängd |
---|
Sproglig herkomst | absurdus=afvigende, skurrende, egtl.=falsk (om toner), latin |
---|
-
absurd, fuldstændig urimelig, meningsløs
-
fordrejet, grotesk, naturstridig (om fx strømning inden for litteraturen)
sammensatte udtryk
-
Reductio ad absurdum (matematiskt uttyck)
Reductio ad absurdum, reduktion til meningsløshed (bevis ved modstrid)
særlige udtryk
-
In absurdum, intill det orimliga
Urimeligt, grotesk, naturstridigt m.m.
|